JULERIGET.DK og GAVENERDIN.DK er udviklet og ejet af Kluntz Promotion A/S, CVR 19060098
Virksomheder (herefter Gavegiver) der ønsker at benytte servicen Juleriget.dk / Gavenerdin.dk overfor sine ansatte eller forretningsforbindelser (herefter Gavemodtager), samarbejder med Kluntz Promotion A/S (herefter Kluntz) på følgende vilkår:
1. Beskrivelse
1.1. På JULERIGET.DK bestiller Gavegiver det antal gavekort, der ønskes i en enkelt eller flere budget kategorier. Kluntz printer hvert gavekort med en unik kode og leverer dem opdelt og tydeligt mærket med hver sin budget kategori (forudsat at der bestilles i flere budget kategorier). Gavegiver uddeler GAVENERDIN gavekortene til Gavemodtagerne. Gavekortene kan uddeles uden hensyntagen til navne. Hvis Gavegiver har bestilt gavekort til flere budget kategorier, leveres gavekortene tydeligt mærket med hver sin budget kategori og det påhviler Gavegiver, at holde styr på disse og uddele den rigtige budget kategori, til de personer den er tiltænkt.
1.2. Gavemodtager følger den simple instruktion, der er trykt på gavekortets æske og logger ind på Gavenerdin.dk med den kode, der står på gavekortet. Herefter følges den nemme og enkle procedure til valg af gave. Til sidst oplyser Gavemodtager sit navn og sender sin bestilling. Kluntz pakker gaven flot ind og mærker den med Gavemodtagerens navn. På den måde bliver gaven mere personlig og uddelingen meget nemmere.
1.3. Gavekort kan modtages på 2 måder:
A. Vi kan sende de fysiske gavekort i gaveæske med post til Gavegiver, der deler dem ud.
B. Vi kan maile digitale gavekort koder til Gavegiver, der uddeler eller videremailer dem internt i virksomheden, sammen med en PDF instruktion til bestilling.
Læs mere om bestillingsproceduren i vores vejledning.
2. Bestilling
2.1. Gavekort til GAVENERDIN kan bestilles direkte på Juleriget.dk eller ved henvendelse til:
Kluntz Promotion A/S
Agerbakken 7
DK-8362 Hørning
T: 7020 7022
M: [email protected]
www.kluntz.dk
2.2. En ordre er først bindende antaget af Kluntz, når den er skriftligt bekræftet.
3. Priser
3.1. Prisen på gavebeviserne der vises på Juleriget er ekskl. moms. Den vejledende udsalgspris der angives som værdi på gaverne er inkl. moms.
3.2. Priserne er ekskl. leveringsomkostning. Se fragtpriser her.
4. Levering
4.1. Gavekortene fremsendes til Gavegiver af Kluntz efter aftale.
4.2. Gavegiver aftaler med Kluntz en frist for hvornår Gavemodtager senest skal have indløst sit gavekort på Gavenerdin. I samme aftale fremgår også hvornår gaven leveres.
4.3. Gaver leveres typisk samlet til virksomhedens adresse, hvor Gavegiver udleverer dem til Gavemodtagerne. Andre eller flere leveringsadresser kan aftales individuelt.
4.4. Hvis en bestilt vare er udsolgt kontaktes Gavemodtager eller Gavegivers administrator direkte på e-mail, med besked om hvornår levering af gaven kan forventes. Gavemodtager får samtidig tilbud om, at vælge en anden gave i sortimentet, der er på lager. Fastholder Gavemodtager at ville have den udsolgte vare, når den igen er på lager, så vil hun/han på gaveudleveringsdagen i virksomheden modtage en kuvert med oplysning om, hvornår gaven forventes leveret. Denne oplysning har vedkommende også tidligere fået på sin e-mail adresse.
4.5. Leveringsbetingelse: Ab lager Danmark.
4.6. Afhentning: Hvis du ønsker at spare fragten, er der mulighed for at aftale afhentning af firmajulegaverne hos Juleriget / Kluntz.
5. Betaling
5.1. Gavekortene faktureres på datoen for fremsendelse af dem til Gavegiver.
5.2. Omkostning til levering af firmajulegaverne faktureres sammen med gavekortene.
5.3. Betalingsbetingelse 14 dage netto (forudsætter kreditgodkendelse), med mindre andet aftales.
5.4. Ved EAN fakturering påføres faktura et EAN gebyr på kr. 39,00
5.5. Alle fakturaer påføres ekspeditions- og miljøgebyr på kr. 25,00
6. Sortiment
6.1. Kluntz tilstræber til enhver tid at have et bredt og spændende sortiment af både klassikere og nyheder indenfor de gaveartikler som vore kunder efterspørger. Der skal være noget for enhver smag! Vi modtager gerne forslag til produkter på [email protected]. Ideerne vil indgå i vores overvejelser om det fremtidige sortiment.
6.2. Kluntz forbeholder sig ret til at ændre i sortimentet uden forudgående varsel, dersom årsagen hertil er rimelig.
7. Fortrydelsesret
7.1. Aftalen omkring køb af gavekort på Juleriget.dk og indløsning af dem på Gavenerdin.dk indgås mellem 2 virksomheder (Gavegiver og Kluntz). Forudsætningen for at kunne give sine medarbejdere firmajulegaver i form af et gavekort, uden at de skal beskattes af værdien fremgår af 7.2 – 7.3 og 7-4.
7.2. Der er ingen fortrydelsesret på de produkter som Gavemodtager bestiller.
7.3. Gaverne eller gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
7.4. Gaverne kan ikke byttes.
8. Reklamationsret
8.1. Kundeforholdet i denne aftale er B2B, og dermed ikke er omfattet af købeloven – på trods af dette har Juleriget / Kluntz valgt at følge købelovens regler om 2 års reklamationsret på produkter købt gennem Juleriget.dk
9. Annullering af ordre
9.1. Gavegiver kan ikke annullere sin bestilling på Juleriget.dk / Gavenerdin.dk hos Kluntz, efter at Kluntz har fremsendt ordrebekræftelse.
10. Gavebevisets gyldighed
10.1. Gavekortets gyldighedsperiode fremgår af beviset. Gyldighedens længde aftales med Gavegiver.
10.2. Gavemodtagere der ikke får valgt deres gave inden gyldighedsfristens udløb, tildeles en gave der er valgt til formålet, i samarbejde med Gavegiver.
11. Personoplysninger
11.1. De oplysninger Kluntz modtager fra Gavegiver eller Gavemodtager benyttes kun til at fremsende bestillingen og til kontakt i det tilfælde at uforudsete problemer skulle opstå. Oplysningerne opbevares fortroligt og vil aldrig blive viderebragt til tredjepart.
12. Særligt om gavekortet
12.1. Gavenerdin gavekort er personlige og må kun benyttes af den person som Gavegiver har tiltænkt gavekortet.
13. Særligt om forholdet mellem Gavegiver og Kluntz
13.1. Da det kontraktuelle handelsforhold er mellem Gavegiver og Kluntz og ikke mellem Gavemodtager og Kluntz, kan Gavemodtager ikke gøre indsigelser af køberetslig karakter overfor Kluntz. Eventuelle indsigelser må rettes til gavegiver.
14. Værneting
14.1. Enhver tvist mellem Gavegiver og Kluntz afgøres ved retten i Skanderborg under anvendelse af dansk ret.
15. Henvendelser
15.1. Hvis du har ris og ros, gode ideer, spørgsmål eller reklamationer, så hører vi gerne fra dig. Find vores kontaktdata under punkt 2.
16. Forbehold
16.1. Der tages forbehold for fejl i tekst, billeder og priser, samt for udsolgte varer.
16.2. Der tages forbehold for uforudsete fejl i de IT systemer som Juleriget.dk og Gavenerdin.dk bygger på.
16.3. Enhver ordre optages og leveres under normale force majeure forbehold.
© 2021 Kluntz Promotion A/S